Om
Hovedpine Osteopaten
Specialiseret osteopatisk behandling af hovedpine baseret på 20+ års erfaring
Om mig
Min interesse for hovedpine udspringer ikke kun af bøger og forskning – men af mødet med patienterne.
I min kliniske hverdag arbejder jeg med mange mennesker, der lever med tilbagevendende hovedpine eller migræne. Det er i disse møder, at betydningen af præcis diagnostik og målrettet behandling bliver helt konkret.
Jeg er autoriseret fysioterapeut og autoriseret osteopat og driver en velfungerende klinik med særligt fokus på hovedpine-sygdomme. Den daglige kliniske praksis er fundamentet for min undervisning. Alt, hvad jeg formidler, er forankret i virkelige patientforløb og de dilemmaer, vi står med i primærsektoren.
Specialisering i hovedpinesygdomme
Fra 2024-2026 har jeg taget uddannelsen Master i Headache Disorders fra Københavns Universitet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter. Uddannelsen har givet mig en solid og systematisk forståelse af phenotyping, differentialdiagnostik og evidensbaseret behandling af alle hovedpinetyper.
Mit særlige fokusområde er medicinoverforbrugs hovedpine – en ofte overset, men klinisk meget relevant problematik. Jeg arbejder med, hvordan tilstanden identificeres tidligt i primær sektor, og hvordan vi formidler viden til patienter på en måde, der skaber motivation og realistiske forventninger til behandling.
Undervisning med klinisk relevans
Jeg har undervist siden 2005, hvor jeg blev certificeret førstehjælpsinstruktør gennem Dansk Røde Kors. Siden da har formidling og faglig udvikling været en rød tråd i mit arbejde.
Som ekstern lektor og censor ved European School of Osteopathy underviser jeg på MSc-niveau i blandt andet muskuloskeletal vurdering, differentialdiagnostik og røde flag. Her arbejder jeg med klinisk ræsonnering og sikkerhed i beslutningstagning – kompetencer, der er afgørende i mødet med hovedpinepatienter.
Min tilgang
Hovedpine er kompleks og sjældent entydig. Den kan have neurologiske, muskuloskeletale, adfærdsmæssige og psykosociale komponenter – ofte samtidig. Min styrke ligger i at samle disse perspektiver i en struktureret og klinisk anvendelig tilgang.
Jeg underviser med respekt for de forskellige professioners faglighed – uanset om du er læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, fysioterapeut, osteopat eller kiropraktor. Mit mål er at styrke din diagnostiske sikkerhed, skærpe din kliniske vurdering og give dig konkrete redskaber, du kan implementere med det samme.
Jeg tror på, at faglig tyngde og en imødekommende tilgang ikke er modsætninger. Tværtimod. Tryghed i læringsrummet skaber bedre refleksion – og bedre kliniske beslutninger.
Reviews From Our Clients
R.H.
J.K.
D.M.
Proudly Serving Areas
Clive Lawrence, Criminal Defence Lawyer is based in lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.
don’t wait any longer
Contact Our Criminal Defence Lawyers Today!
Contact an experienced criminal defence lawyer to fight for your case.
- 929-242-6868
